Køge Kunstforening holder 80 års-jubilæum – og du er inviteret!
Pressefoto fra Køge Kunstforening.
Lørdag 30. maj 2026
kl. 14.00 - kl. 17.00
Køge Kunstforening
Togvognen / Vandværket
Søndre Alle 6
4600 Køge

Køge Kunstforening holder 80 års-jubilæum – og du er inviteret!

Køge Kunstforening fylder 80 år — og fejrer det med kunst, fællesskab, taler, musik, kaffe og kage på Vandværket lørdag den 30. maj.

 

Gennem hele otte årtier har kunstforeningen været med til at skabe udstillinger, oplevelser og møder mellem mennesker og kunst i Køge.

 

Jubilæumsdagen bliver derfor ikke kun en fejring af foreningens historie, men også af det levende kunst- og kulturliv, som stadig samler mennesker omkring kunsten i byen.

 

Alle er velkomne til en festlig eftermiddag ved Togvognen og Vandværket, hvor man blandt andet kan opleve kunstnerduoen Randi & Katrine genindvie værket Tårnmand, besøge den nyåbnede udstilling Spírar, møde billedkunstner Erik Peitersen midt i arbejdet med sit store Køge-maleri og høre dejlig musik med pianist Søren Gemmer.

 

Erik Peitersen holder jubilæumstale
Billedkunstner Erik Peitersen holder den officielle jubilæumstale for Køge Kunstforening. Mange vil kende ham fra tv-programmerne om boligindretning på TV2 i 00’erne, men gennem hele sit virke har Erik faktisk også arbejdet for at styrke kunstlivet uden for hovedstaden.

 

Program
14.00:  Formand for Køge Kunstforening Gitte Dyrløv byder velkommen og indleder fejringen med en tale om foreningen.

 

14.10:  Kunstnerduoen Randi & Katrine genindvier deres værk ‘Tårnmand’ og fortæller historien bag.

 

14.20:  Gratis kaffe og kage til de første 250 jubilæumsgæster og mulighed for at købe lækker rosévin, øl og vand. Besøg udstillingen ‘Spírar’, som åbnede torsdag og se Erik Peitersen male på sit Køge-maleri 'Outdoor #9'.

 

15.00: Borgmester Ken Kristensen siger tillykke fra Køge Kommune.

 

15.10: Billedkunstner Erik Peitersen holder 80-års jubilæumstale for Køge Kunstforening.

 

15.40: Hygge, fællesskab, mere rosé, kaffe og kage og mulighed for at besøge udstillingen ‘Spírar’ og se Erik Peitersen male på sit Køge-maleri 'Outdoor #9'.

 

17.00: Tak for i dag!

 
Pianist Søren Gemmer spiller inden starten og mens vi drikker kaffe og spiser kage.

 

 

SPÆNDENDE UDSTILLINGER I KØGE CENTRUM

Køge Kunstforening arrangerer udstillinger og kunstture og står bag Køge Kunsthåndværkermarked, Kunst under Træet samt Køge Kunstrute.
LÆS MERE >

 

I lokaler i Køge centrum holder Køge Kunstforening løbende udstillinger med primært udenbys kunstnere, og i løbet af året arrangerer vi mange spændende udflugter til kunstoplevelser i både ind- og udland.
 
To gange om året præsenterer vi kunst og kunsthåndværk lige til at tage med hjem. Det sker om sommeren på ‘Køge Kunsthåndværkermarked’ og ved juletid i pop up-galleriet ‘Kunst under Træet’.

 

Hvert år i pinsen arrangerer Køge Kunstforening desuden Køge Kunstrute med besøg hos et stort antal lokale kunstnere.

 

Foreningen baserer sig udelukkende på frivillige kræfter i form af en meget aktiv bestyrelse samt et stot antal medlemmer der bidrager med deres arbejde som vagter på udstillingerne.
 
Køge Kunstforening har de seneste år fungeret som en mobil forening med pop up-gallerier forskellige steder i byen, men arbejder nu på at skabe et fast sted for foreningens udstillinger på det gamle vandværk på Søndre Alle i Køge.
 
Formand Gitte Dyrløv
T: 22 30 03 43

SEND MAIL >

 

Køge Kunstforening
Togvognen / Vandværket
Søndre Alle 6
4600 Køge

FLERE ARRANGEMENTER I Køge Kunstforening: