kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Køge Kunstforening inviterer til fernisering på udstillingen Spírar – en ny udstilling med fem færøske kvindelige kunstnere.
Spírar er begyndelsen på et nyt nordisk kunstsamarbejde med fokus på unge kunstnere fra de nordiske lande. I årets udstilling rettes blikket mod Færøerne og et spirende færøsk vækstlag, hvor natur, landskab, identitet og personlige fortællinger går igen på tværs af kunstnernes forskellige udtryk.
Maleri, fotografi, tekstilkunst og keramikPublikum kan opleve maleri, fotografi, tekstilkunst og keramik i en udstilling præget af både det sanselige, poetiske og eksperimenterende.
Udstillingen Spírar præsenterer værker af Dania Jóannesardóttir Lava, Gvøðny Maria Áarstein, Jonna Ljósá, Maria Holm-Jacobsen og Marianna Højsted Horsdal.
Deltagende kunstnere, vin og færøsk musikFlere af de udstillende kunstnere vil være til stede ved ferniseringen, hvor der traditionen tro også serveres et glas vin eller vand og bliver mulighed for at opleve færøsk musik med duoen Ný ham.
Læs mere om udstillingen >
I lokaler i Køge centrum holder Køge Kunstforening løbende udstillinger med primært udenbys kunstnere, og i løbet af året arrangerer vi mange spændende udflugter til kunstoplevelser i både ind- og udland. To gange om året præsenterer vi kunst og kunsthåndværk lige til at tage med hjem. Det sker om sommeren på ‘Køge Kunsthåndværkermarked’ og ved juletid i pop up-galleriet ‘Kunst under Træet’.
Hvert år i pinsen arrangerer Køge Kunstforening desuden Køge Kunstrute med besøg hos et stort antal lokale kunstnere.
Foreningen baserer sig udelukkende på frivillige kræfter i form af en meget aktiv bestyrelse samt et stot antal medlemmer der bidrager med deres arbejde som vagter på udstillingerne. Køge Kunstforening har de seneste år fungeret som en mobil forening med pop up-gallerier forskellige steder i byen, men arbejder nu på at skabe et fast sted for foreningens udstillinger på det gamle vandværk på Søndre Alle i Køge. Formand Gitte DyrløvT: 22 30 03 43
SEND MAIL >