Køge Kunsthåndværkermarked 2026 på Vandværket i Køge
Foto: Lars Hylleberg / pressefoto fra Køge Kunstforening.
Lørdag 08. august 2026
kl. 10.00 - kl. 16.00
Der er gratis adgang til markedspladsen.
Vandværket
Søndre Alle 6
4600 Køge

Køge Kunsthåndværkermarked 2026 på Vandværket i Køge

Køge Kunstforening inviterer traditionen tro til årets Kunsthåndværkermarked, som for 13. år i træk samler kunsthåndværkere, kunstnere og designere på Vandværket i Køge.

 

Kunsthåndværkermarkedet er gennem 13 år blevet en fast sommertradition i Køge, hvor kunsthåndværkere, kunstnere og designere fra hele landet møder et nysgerrigt publikum.

 

På markedet kan du gå på opdagelse blandt 48 udstillere, opleve kunsthåndværk af høj kvalitet og møde menneskerne bag værkerne. Uanset om du er på jagt efter noget særligt til hjemmet, en personlig gave eller blot søger inspiration, er der masser at opleve.

 

Kunst, design og godt håndværk
Årets marked byder på et bredt udvalg af kunsthåndværk og design – blandt andet keramik, smykker, glas, tekstil, maleri, grafik, fotografi, træ, læder og meget mere.

 

Bag boderne står både erfarne kunstnere og kunsthåndværkere samt nye, spændende talenter, som alle deler passionen for det gode håndværk og de unikke, håndlavede produkter.

 

En hyggelig dag på Vandværket
Kunsthåndværkermarkedet handler ikke kun om at købe kunst og design. Det er også en dag med hyggelig stemning, levende musik, duften af kaffe og hjemmebagt kage – og masser af mulighed for at møde kunstnerne og høre historierne bag deres værker.

 

Tag familie og venner med – og måske også den store indkøbspose. Der er gode chancer for at finde noget, du ikke kan gå hjem uden.

 

Deltagerne i Køge Kunsthåndværkermarked 2026 er:
 

Anette Andersen / tegning, collage, tryk og foto

Anette Nørregaard Christiansen / Keramikhuset / pottemageri

Anne Lyck / tekstilkunst

Anne Rohde / Keramik By ARO / keramik                 

Annette Appel / keramik / stentøj, porcelæn

Annika Jensen / smykker

Astrid Munck / glas

Beth Søeborg Lundholm / rirkule og smykker

Birgitte Honnens / porcelæn og stentøj

Bodil og Finn Holstein / brugskunst og møbelsnedkeri

Charlotte Børner Randløv / tasker i møbelstof og gobelin

Charlotte Mikkelsen / smykker

Dorte Skat Andersen / træ

Dorte Aagesen / keramik

Ellen Weber Carlsen / silke og tekstiler

Eva Nysteen / keramik

FGU / forskelligt håndværk

Gertrud Heide / billeder, tryk, mixed media

Hanna Askholm / smykker

Hanne Dalager / unika i skind og pels

Hanne Sprogø / smykker

Heidi Joy Jensen / Wood Arts / træmosaik

Helle Lundsgaard Christensen / maleri og mixed media

Helle Raahauge / Sølvtrylleriet / smykker

Inger Ferbing / glas

Karina Kristiansen / tekstil og tøj

Kirsten Thrane / keramik

Lars Hylleberg / fotografi

Linda Alexandra Theisen / keramik

Lisbet Hess / Elviras Keramik /kitschet keramik

Lise Wulff Iversen / keramisk unika

Lotte Malmkjær / keramik

Marie Augustesen / MARAII / design upcyclet tekstil

Markus Priess / Keramok / porcelæn og ler                            

Mette Eriksen / grafisk kunst, papirklip og smykker

Mette Svendsen / Muddha Buddha Art / maleri 

Mie Sunekær / smykker

Nanna Heggelund Christensen / akvarel og maleri

Nicco Nimgaard / tegning og akvarel

Nina Elmelund Nielsen / LaVA Keramik / keramik

Ole Andersen / træ

René Wulff Iversen / keramisk unika

Susanne Matthaei / smykker

Svitlana Simonsen / broderi og tekstilkunst

Theresia Erlandsen Elberg / keramik og skulptur

Tine Strandgård / TINETING / alt muligt

Trine Fro Poulsen / akvarel og keramik

Vibeke Frost Laursen / keramik og grafik

 

Læs også om de deltagende kunstnere på Køge Kunstforenings Facebookside her >

 

 

UDSTILLINGER, KUNSTTURE OG FÆLLES KUNSTOPLEVELSER

Køge Kunstforening skaber kunstoplevelser året rundt – med udgangspunkt i Togvognen på Vandværket.
LÆS MERE >

 

Siden 1946 har Køge Kunstforening arbejdet for at gøre kunsten tilgængelig for borgere i hele Køge Kommune gennem udstillinger, kunstture og fælles kunstoplevelser.

 

I dag har foreningen hjemme i udstillingsrummet Togvognen på Vandværket på Søndre Allé 6 i Køge, hvor der året igennem vises skiftende udstillinger med både danske og internationale kunstnere.

 

Derudover arrangerer Køge Kunstforening kunstture, foredrag og en række tilbagevendende begivenheder, som er blevet en fast del af kulturlivet i Køge. Blandt dem er Køge Kunsthåndværkermarked, Kunst under Træet og Køge Kunstrute, som hvert år i pinsen inviterer publikum indenfor hos lokale kunstnere.

 

Køge Kunstforening er en medlemsforening, der drives af frivillige kræfter. En aktiv bestyrelse og mange engagerede medlemmer er med til at skabe udstillinger og kunstoplevelser, som gør kunsten tilgængelig for både medlemmer og besøgende.

 

Se kommende udstillinger, arrangementer og aktiviteter herunder.

 

Køge Kunstforening
Søndre Alle 6
4600 Køge

FLERE ARRANGEMENTER I Køge Kunstforening: