kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Tag med læseklubben ind i Patrick Flanerys roman Forsoning – en fortælling om fortid, skyld og hemmeligheder i tiden under og efter apartheid i Sydafrika.
Den verdensberømte forfatter Clare Wald lever tilbagetrukket i Cape Town, da hun vælger den unge Sam Leroux til at skrive sin biografi. Men efterhånden som hun fortæller om sit liv og sin datter Laura, der forsvandt 20 år tidligere, dukker også hemmeligheder fra Sams egen fortid op.
Efterårets tema: Åndeligt beredskab
Læseklubben sætter i efteråret fokus på romaner, der kan give nye perspektiver på en verden præget af forandring og uro – og danne udgangspunkt for samtaler om kulturelt og åndeligt beredskab og modstandskraft.
Læseklubben ledes af Lykke Hjorth, tidligere bibliotekar og erfaren læser, som udvælger litteratur fra hele verden og guider samtalen. Alle med lyst til at dele deres læseoplevelser med andre kan være med.
Tilmeldte deltagere kan hente bogen på biblioteket fra den 21. august 2026 i den betjente åbningstid.
På dit bibliotek sker der mange ting
– for både børn og voksne, og alle er velkomne.
Vi har masser af kurser, foredrag, workshops, klubber og andre aktiviteter, som du kan læse mere om på KøgeBibliotekernes hjemmeside eller i kalenderen her på køgenu.dk.