Motionsløb, musik og fællesskab til Smil over Herfølge
Foto fra facebook.com/people/Smil-over-Herfølge
Søndag 21. juni 2026
kl. 10.00 - kl. 16.00
Deltagelse i motionsløbet: 50,- kr.
Parkeringspladsen ved Herfølge stadion
Vordingborgvej 124
4681 Herfølge
KØB BILLET HER >

Motionsløb, musik og fællesskab til Smil over Herfølge

Søndag den 21. juni inviterer SMILfonden børn og voksne til en dag fyldt med motion, oplevelser og fællesskab, når velgørenhedsarrangementet Smil over Herfølge finder sted ved Herfølge Stadion.

 
Bag arrangementet står lokale kræfter i samarbejde med SMILfonden, som arbejder for familier med børn, der lever med alvorlige og kroniske sygdomme. Dagens overskud går til fondens arbejde. Arrangementet kombinerer et familievenligt motionsløb med underholdning, aktiviteter og hyggeligt samvær for hele familien.

 
Vælg mellem flere ruter
Dagens hovedaktivitet er Smil-løbet, hvor både børn, familier, motionister og løbere kan være med.

 
Der kan vælges mellem flere ruter, herunder børnerute, gangrute og løberuter gennem Herfølge og de omkringliggende områder. Der er fokus på fællesskab frem for tider og placeringer, og alle kan deltage uanset alder og form.

 
En dag for hele familien
Ud over løbet byder dagen på musik, underholdning og aktiviteter for børn og voksne.

 
De yngste kan blandt andet glæde sig til besøg af Popsi og Krelle, hoppeborge, ansigtsmaling, kreative aktiviteter, læsehjørne og mulighed for at bage snobrød over bål. Der vil også være live musik fra Kim Schwartz & Family samt et hyggeligt loppemarked arrangeret af familier med tilknytning til SMILfonden.

 
Mad, drikke og lokale oplevelser
På pladsen ved Herfølge Stadion vil der være mulighed for at købe mad og drikke fra forskellige madboder, ligesom børnene kan finde både slushice, popcorn, softice og candyfloss.

 
Kort program
– Kl. 10.00: Pladsen åbner
– Musik og underholdning i løbet af dagen
– Popsi og Krelle for de yngste
– Smil-løbet med flere ruter
– Live musik med Kim Schwartz & Family
– Loppemarked, børneaktiviteter og madboder
– Kl. 16.00: Arrangementet slutter.

 
Læs mere om arrangementet og køb billetter på arrangørens hjemmeside >

 

 
Se også Køge TVs indslag om Smil over Herfølge og Harun Pektas – manden bag arrangementet:

 

Video thumbnail
$organiserDescription