kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Den 18. april markeres Verdensarvsdagen over hele verden – en dag hvor vi fejrer og sætter fokus på vores fælles kulturarv og de steder, der er beskyttet af UNESCO.
På Vikingeborgen Borgring inviterer vi til en særlig dag med bl.a. to spændende rundvisninger i den imponerende ringborg.
Kom og vær med til at fejre et af Danmarks mest markante vikingetidsmonumenter og bliv klogere på den kulturarv, vi deler med resten af verden.
Nye kapitler i fortællingen om Vikingtiden
Midt i landskabet ved Vikingeborgen Borgring ligger en af Danmarks mest gådefulde vikingeborge. Den perfekt cirkelformede fæstning blev opført for mere end 1000 år siden – sandsynligvis på ordre fra Harald Blåtand – og vidner om en tid præget af magt, strategi og store forandringer.
På Verdensarvsdagen inviterer vi til at opleve stedet, hvor arkæologiske spor stadig åbner nye kapitler i fortællingen om vikingetiden. Kom ud i landskabet, mærk historiens vingesus og vær med til at fejre en kulturarv, der i dag er anerkendt som en del af verdens fælles historie.
Program:
I løbet af dagen byder Vikingeborgen Borgring på fire forskellige aktiviteter for voksne og børn:
– Lav din egen runeamulet
– Rundvisning på Vikingeborgen
– På skattejagt i Haralds verden
– Gå i Kongens fodspor.
Praktisk info:
Alm. entré for voksne. Børn under 18 år har gratis adgang til Vikingeborgen Borgring, men bemærk, at udvalgte aktiviteter koster penge.
Læs meget mere om de enkelte programpunkter og hent billetter på Vikingeborgen Borgrings hjemmeside >