'Kunst under Træet' 2026 – butik med kunst/håndværk i Køge Kunstforening

Der bliver købt og givet rigtigt mange gaver i december måned og igen i år kan du købe nogle af dem i Køge Kunstforenings julebutik.

 
Med Kunst under Træet tilbyder Køge Kunstforening et sted hvor kunstnere og kunder kan finde hinanden, så der også kan komme dejligt kunsthåndværk og original kunst under træet.

 
Hvert år fylder kunstforeningen nemlig en butik med spændende værker af høj kvalitet – i år er det i det hyggelige gamle forretningslokale i Nørregade 5 på gågaden i Køge.

 
Mød både nye og gamle kunstnere

I år har Køge Kunstforening med over 50 deltagende kunstnere slået en ny rekord for deltagerantal. Blandt de udstillende kunstnere finder du både gamle kendinge og helt nye, så du også igen i år får masser af gode oplevelser på Kunst under Træet. 

 
Butikken vil have åbent sammen med de øvrige butikker i Køge hele december måned (der er dog lukket alle mandage undtagen mandag den 22. december, hvor der naturligvis er åbent), og den er bemandet med kunstforeningens søde og dygtige frivillige.

 
Kunstnerbesøg i butikken
Køge Kunstforening byder løbende på kunstnerbesøg i butikken og i butikken er en lille arbejdsplads, hvor nogle af kunstnerne også sidder og arbejder.

 
Følg også med på Køge Kunstforening Facebookside > hvor foreningen viser eksempler på de spændende varer og billeder fra kunstnerbesøg.

 
Få medlemsrabat på dine juleindkøb
Som medlem af Køge Kunstforening får man 10 % på alle sine juleindkøb over 100,- kr. i foreningens butik.

 

Det er muligt at købe medlemskab i butikken – også som en julegave til andre. Og hvis man køber medlemsskab nu, gælder det resten af året og hele næste år!

 

Butikkens åbningstider:

Tirsdag-fredag: 10-18

Lørdag-søndag: 10-15
Mandag 21. december: 10-18.

 

 

Årets kunstnere er:

(Kommer senere!)

 

 

UDSTILLINGER, KUNSTTURE OG FÆLLES KUNSTOPLEVELSER

Køge Kunstforening skaber kunstoplevelser året rundt – med udgangspunkt i Togvognen på Vandværket.
LÆS MERE >

 

Siden 1946 har Køge Kunstforening arbejdet for at gøre kunsten tilgængelig for borgere i hele Køge Kommune gennem udstillinger, kunstture og fælles kunstoplevelser.

 

I dag har foreningen hjemme i udstillingsrummet Togvognen på Vandværket på Søndre Allé 6 i Køge, hvor der året igennem vises skiftende udstillinger med både danske og internationale kunstnere.

 

Derudover arrangerer Køge Kunstforening kunstture, foredrag og en række tilbagevendende begivenheder, som er blevet en fast del af kulturlivet i Køge. Blandt dem er Køge Kunsthåndværkermarked, Kunst under Træet og Køge Kunstrute, som hvert år i pinsen inviterer publikum indenfor hos lokale kunstnere.

 

Køge Kunstforening er en medlemsforening, der drives af frivillige kræfter. En aktiv bestyrelse og mange engagerede medlemmer er med til at skabe udstillinger og kunstoplevelser, som gør kunsten tilgængelig for både medlemmer og besøgende.

 

Se kommende udstillinger, arrangementer og aktiviteter herunder.

 

Køge Kunstforening
Søndre Alle 6
4600 Køge

KULTURNYT

hvad blev der af talenterne koncert og kunstudstilling paa koege gymnasium(1)
KULTUR:NYT

Hvad blev der af talenterne? Koncert og kunstudstilling på Køge Gymnasium

Hvad sker der med unge kunstnere og musikere, når de får støtte ...

Få Kultur:Køges ugentlige nyhedbrev og bliv opdateret på alle de gode oplevelser i Køgeområdet