kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Hvordan lød ungdomsoprøret, da rockmusikken ramte Danmark – og hvordan satte bølgen sit præg på Køge? Det fortæller musiker og formidler Søren Koch om i koncertforedraget ”Pigtråd og blomsterpistoler” på Køge Bibliotek onsdag den 4. november.
På få år forandrede rockmusikken den danske ungdomskultur. Beatlemania, pigtrådsorkestre, flower power og psykedelisk rock strømmede ind over landet, og i byer over hele Danmark blev forsamlingshuse og ungdomsklubber fyldt med elektriske guitarer, dans og nye fællesskaber. Ved koncertforedraget folder Søren Koch 1960’ernes mange musikalske strømninger ud. Han fortæller, hvordan danske unge og musikere lod sig inspirere af The Beatles og den britiske beat-scene – og omsatte inspirationen til et særligt dansk udtryk.
Historien bliver ikke kun fortalt med ord. Undervejs spiller Søren Koch sange live og supplerer med lydklip, billeder, korte filmklip og historiske instrumenter fra tiden. Publikum får dermed både musikken, genstandene og fortællingerne helt tæt på. Køge var med på beatetForedraget har også en tydelig lokal vinkel. Søren Koch retter blikket mod Køges pulserende musikliv i 1960’erne, hvor lokale bands, spillesteder og unge musikere blev en del af den bølge, der skyllede gennem resten af landet. Det bliver en aften med genkendelse for dem, der selv oplevede årtiet – og en levende introduktion for alle, der er nysgerrige på dansk rock- og ungdomshistorie.
Som musiker har Søren Koch blandt andre spillet med Tim Christensen, Michael Falch, Poul Krebs og Marie Frank. Han har desuden været aktiv i Beat The Meatles og The Beatophonics og har siden 2018 turneret internationalt som bassist i det britiske band The Zombies.
På dit bibliotek sker der mange ting
– for både børn og voksne, og alle er velkomne.
Vi har masser af kurser, foredrag, workshops, klubber og andre aktiviteter, som du kan læse mere om på KøgeBibliotekernes hjemmeside eller i kalenderen her på køgenu.dk.