kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Forfatter Rasmus Daugbjerg besøger Køge Bibliotek torsdag den 5. november til en eftermiddagstalk om sin anmelderroste historiske roman Rasmus Nielsøn.
Romanen bygger frit på en historisk kilde fra slutningen af 1500-tallet og bringer folkeeventyret ind i en moderne litterær form. Hovedpersonen Rasmus driver ensomt omkring på Samsø, indtil han møder havfruen Ibrant.
Mødet bliver begyndelsen på et umage venskab, men Ibrant bærer også på et varsel om krig og konflikt, der knytter sig til den prins, som senere bliver Christian 4.
1 BOG 1 TIME – en roman vækkes til live
Ved arrangementet fortæller Rasmus Daugbjerg om romanen, mens litteraturformidler Esben Hansen leder samtalen. Talken er en del af bibliotekets format 1 BOG 1 TIME, hvor en roman vækkes til live gennem en uformel samtale med plads til spørgsmål.
Man behøver ikke at have læst bogen på forhånd, og samtalen afslører ikke bogens afgørende handling.
På dit bibliotek sker der mange ting
– for både børn og voksne, og alle er velkomne.
Vi har masser af kurser, foredrag, workshops, klubber og andre aktiviteter, som du kan læse mere om på KøgeBibliotekernes hjemmeside eller i kalenderen her på køgenu.dk.