kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Oplev en flot dobbeltkoncert med Sofie1998 + hun_sagde på Tapperiet i Køge.
Sofie1998Som åbne dagbøger fyldt med varme, livsnydelse og selvironi - sådan er sangene fra Sofie Bachs hånd blevet beskrevet. Hun skildrer hverdagens ironiske absurditeter og udfordringer med et glimt i øjet og et smil på læben.
Sofie1998, som hun kalder sig, flyttede i 2020 fra Jylland til hovedstaden i sin stræben efter en musikkarriere. Med en finaleplads i Karrierekanonen i 2022 tog hun et godt skridt videre mod at forfine sit musikalske udtryk og håndværk.
hun_sagdehun_sagde er eksistentialistisk pop forklædt i fængende basriffs og energiske omkvæd, der vækker din indre rebel til live.
hun_sagde blev kåret som vinder af KarriereKanonen 2024, hvor juryen udtalte: “…at man ikke var i tvivl om en kunstner i fuld kontrol. [Musikken] fik lov til at svæve mellem det melankolske og lidt ustyrlige og rå. Og ja, lad os bare sige det - det lidt punkede.”
Med sin rå punk-energi gør hun_sagde sig altså bemærket som et livenavn, man ikke vil gå glip af.
Foruden at have vundet KarriereKanonen 2024, har hun turneret med Zar Paulo på deres efterårsturné ‘Elendig Software Tour’, og har varmet op for navne som Goss og Patina.
Se videoen med hun_sagde 'Grå skyer':
Brug Tapperiet til at spille musik i øvecontaineren, deltag i aktiviteter og arrangementer og vær med til at skabe nye tiltag og projekter i huset ... eller kom bare og vær i caféen.
Tapperiet har gennem årene lagt hus til en masse aktiviteter for og med unge, blandt andet inden for film, skate, kunst og musik.
Spillested
Tapperiet har siden 2006 afholdt koncerter i den tidligere rå-industrielle tappehal, der er omdannet til en moderne koncertsal for rytmisk musik.
Tapperiets årlige koncertprogram består af omkring 50 koncerter fordelt på en forårs- og en efterårssæson.
Koncertprogrammet lægges ud fra et ønske om at præsentere store, samlende koncertoplevelser: Nye navne på den danske livemusikscene og bands og artister inden for en bred vifte af musikgenrer.
Fra andet halvår af 2021 er Tapperiet, sammen med Musikforeningen Bygningen og Teaterbygningen, udnævnt som Netværks- og genrespillested af Statens Kunstfond.
Udnævnelsen betyder blandt andet et tættere og stærkere samarbejde mellem Køge kommunes spillesteder, et større fokus på et alsidigt og bredt favnende koncertprogram og en indsats for at styrke snævre musikgenrer og musikalske vækstlag.
SE ÅBNINGSTIDER >