kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Personlige fortællinger, stærke popmelodier og store følelser. Ella Augusta gæster Tapperiet i Køge med sit band og sange fra sit debutalbum. Australske Scout Powell åbner aftenen.
Ella Augusta har på få år markeret sig som et af de spændende nye navne på den danske popscene. Med en direkte og ærlig fortællerstemme skriver hun sange om relationer, sårbarhed og de forandringer, der følger med overgangen fra ungdom til voksenliv.
Hun har allerede haft stor succes med sange som Bedre Held Næste Gang med Ida Laurberg, Nyhavn med Thor Farlov og Første Dag med Benjamin Hav. Samtidig har hun spillet på festivaler som Roskilde Festival og Smukfest samt en række udsolgte koncerter rundt i landet.
På Tapperiet kan publikum opleve Ella Augusta med et stærkt band i ryggen og nye sange fra debutalbummet, der udkom i august 2026. Her mødes de intime fortællinger og de store popøjeblikke i en koncert, hvor både følelserne og melodierne får plads.
Support: Scout Powell
Aftenen åbnes af den australske sanger og sangskriver Scout Powell, der bevæger sig mellem varm, organisk folk og atmosfærisk pop. Med sin luftige vokal og personlige tekster skaber hun et nærværende musikalsk univers. Hendes debutsingle cutting corners udkom i maj 2026 og blev udvalgt som P3's Ugens Crush.
Brug Tapperiet til at spille musik i øvecontaineren, deltag i aktiviteter og arrangementer og vær med til at skabe nye tiltag og projekter i huset ... eller kom bare og vær i caféen.
Tapperiet har gennem årene lagt hus til en masse aktiviteter for og med unge, blandt andet inden for film, skate, kunst og musik.
Spillested
Tapperiet har siden 2006 afholdt koncerter i den tidligere rå-industrielle tappehal, der er omdannet til en moderne koncertsal for rytmisk musik.
Tapperiets årlige koncertprogram består af omkring 50 koncerter fordelt på en forårs- og en efterårssæson.
Koncertprogrammet lægges ud fra et ønske om at præsentere store, samlende koncertoplevelser: Nye navne på den danske livemusikscene og bands og artister inden for en bred vifte af musikgenrer.
Fra andet halvår af 2021 er Tapperiet, sammen med Musikforeningen Bygningen og Teaterbygningen, udnævnt som Netværks- og genrespillested af Statens Kunstfond.
Udnævnelsen betyder blandt andet et tættere og stærkere samarbejde mellem Køge kommunes spillesteder, et større fokus på et alsidigt og bredt favnende koncertprogram og en indsats for at styrke snævre musikgenrer og musikalske vækstlag.
SE ÅBNINGSTIDER >