Hjalmer – Akustisk på Teaterbygningen
Foto: Jannick Børlum / pressefoto fra Teaterbygningen.
Torsdag 15. oktober 2026
kl. 20.00
Forsalg: 320,- kr.
Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
KØB BILLET HER >

Hjalmer – Akustisk på Teaterbygningen

Hjalmer skruer ned for det store koncertformat og kommer helt tæt på publikum, når han besøger Teaterbygningen med en akustisk koncert fyldt med sange, historier og musik fra både det nye album og bagkataloget.

 

I efteråret tager Hjalmer på turné med en række intime koncerter for et siddende publikum. Her får sangene mere luft, og undervejs fortæller han om musikken og historierne bag.

 

Publikum kan glæde sig til både velkendte numre og nyere sange fra Hjalmers tredje album, Tændstikmand, heriblandt Aldrig Alene, Som At Sove På Hotel og Voksen.

 

Fra Hvis Du Går til Tændstikmand

Hjalmer fik sit gennembrud med debutsinglen Hvis Du Går i 2017 og fulgte siden op med albummet Midt I En Drøm Eller Noget Der Ligner, som indbragte ham fire GAFFA-priser i 2020. I 2022 udkom hans andet album, Alt Bliver Bedre.

 

Med Tændstikmand har han føjet endnu et kapitel til sangkataloget, hvor kærlighed, voksenliv og personlige erfaringer fortsat er blandt omdrejningspunkterne.

 

På Teaterbygningen bliver de nye sange blandet med numre fra de tidligere udgivelser – denne gang i et akustisk format, hvor musikken og fortællingerne får lov til at stå helt fremme.

 

 

TEATERBYGNINGEN ER KØGE KOMMUNES KULTURHUS

Teaterbygningen i Køge er hele Køge kommunes kulturhus med et bredt udvalg af begivenheder for alle borgere.
LÆS MERE >

 

Teaterbygningen arbejder sammen med kommunens mange kulturproducerende foreninger, institutioner om private aktører om at skabe en kulturprofil, som er vedkommende, relevant og publikumsrettet for flest mulige borgere.

 

Oplevelser der bygger bro mellem generationer eller samlet på tværs af kommunen prioriteres, ligesom fokus på særlige satsninger indenfor kulturområdet og tværgående indsatser i kommunen generelt.

 

Lokaleleje

Det er muligt at leje lokaler i Teaterbygningen – dog ikke til private arrangementer. Der er i alt syv lokaler med plads til mellem 12 og 600 personer og vores medarbejdere gør lokalet klar til brug.

 

Foreninger og organisationer med folkeoplysende formål i Køge Kommune kan låne lokaler uden beregning. Dog skal arrangementet vedrøre foreningens primære formål.

 

Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
T: 56 67 67 00

FLERE ARRANGEMENTER I Teaterbygningen:

KULTURNYT

jens ulriksens sidste offer vikingeborgen borgring kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Jens Ulriksens sidste offer på Vikingeborgen Borgring

Hvorfor begraver man en kasse med ødelagt værktøj, jern, ...

Få Kultur:Køges ugentlige nyhedbrev og bliv opdateret på alle de gode oplevelser i Køgeområdet