kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Siden sin debut i 2016 har Jacob Aksglæde markeret sig som en toneangivende dansk popkunstner.
Med sit imponerende bagkatalog bestående af fire EP'er og to album, skaber han - som han selv formulerer det - digte som man kan danse til.
Med numre som "Giv Lys Igen", "PromilleRomantikken", "Næste Sommer", "Fantomfølelser" og senest "Dem Der Forsvandt", har Aksglæde ramt en nerve i den danske musikscene. Hans sange indfanger både hverdagens små øjeblikke og de store følelser, hvilket skaber en nærværende poesi, der bevæger og forener lytterne.
Aksglædes musik har en sjælden evne til at bygge bro mellem mennesker og give plads til både refleksion og fællesskab.
Nu får du en enestående chance for at opleve hans sange i deres reneste form, når han med sit poetiske univers, sin varme charme og sit gode humør inviterer på en musikalsk rejse, hvor kærligheden og livets mange facetter er i centrum.
Se videoen med Jacob Aksglæde 'Giv lys igen':
Brug Tapperiet til at spille musik i øvecontaineren, deltag i aktiviteter og arrangementer og vær med til at skabe nye tiltag og projekter i huset ... eller kom bare og vær i caféen.
Tapperiet har gennem årene lagt hus til en masse aktiviteter for og med unge, blandt andet inden for film, skate, kunst og musik.
Spillested
Tapperiet har siden 2006 afholdt koncerter i den tidligere rå-industrielle tappehal, der er omdannet til en moderne koncertsal for rytmisk musik.
Tapperiets årlige koncertprogram består af omkring 50 koncerter fordelt på en forårs- og en efterårssæson.
Koncertprogrammet lægges ud fra et ønske om at præsentere store, samlende koncertoplevelser: Nye navne på den danske livemusikscene og bands og artister inden for en bred vifte af musikgenrer.
Fra andet halvår af 2021 er Tapperiet, sammen med Musikforeningen Bygningen og Teaterbygningen, udnævnt som Netværks- og genrespillested af Statens Kunstfond.
Udnævnelsen betyder blandt andet et tættere og stærkere samarbejde mellem Køge kommunes spillesteder, et større fokus på et alsidigt og bredt favnende koncertprogram og en indsats for at styrke snævre musikgenrer og musikalske vækstlag.
SE ÅBNINGSTIDER >