kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Hvem har egentlig bestemt, at musik skal spilles efter noder og faste regler?
Ikke Oda Omvendt fra Ramasjang! Hun inviterer børn og voksne til en festlig forestilling, hvor alt kan ske, når fantasien får frit spil, og musikken bliver vendt på hovedet.
Oda Omvendt har nemlig en vigtig mission: Hun vil omvende selveste RegelRytteren, der er overbevist om, at musik er en alvorlig sag, som kun må spilles efter noder og regler. Men Oda har helt andre planer!
Med loopmaskiner, zapper og alverdens skøre lyde inviterer hun børnene til at være med til at bygge deres helt egen musikmaskine. Her er der plads til at eksperimentere, finde på og opdage, at musik kan skabes på mange forskellige måder.
Alle kan være med, når musikken går amok!
Undervejs bliver der både sunget, danset og leget med lyde, og børn og voksne er en aktiv del af forestillingen. Det hele kulminerer i et musikalsk festfyrværkeri, hvor fantasien og fællesskabet får lov til at bestemme.
Glæd jer til 45 minutter med musik, humor og masser af fantasi – for børn fra 3 til 9 år og deres voksne.
Teaterbygningen arbejder sammen med kommunens mange kulturproducerende foreninger, institutioner om private aktører om at skabe en kulturprofil, som er vedkommende, relevant og publikumsrettet for flest mulige borgere.
Oplevelser der bygger bro mellem generationer eller samlet på tværs af kommunen prioriteres, ligesom fokus på særlige satsninger indenfor kulturområdet og tværgående indsatser i kommunen generelt.
Lokaleleje
Det er muligt at leje lokaler i Teaterbygningen – dog ikke til private arrangementer. Der er i alt syv lokaler med plads til mellem 12 og 600 personer og vores medarbejdere gør lokalet klar til brug.
Foreninger og organisationer med folkeoplysende formål i Køge Kommune kan låne lokaler uden beregning. Dog skal arrangementet vedrøre foreningens primære formål.