kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Kom med til kreativ workshop og lav din egen smukke uro, der svæver og danser i luften.
Til workshoppen tager vi udgangspunkt i et helt særligt kunstværk fra udstillingen The Story of Public Art: Ghost, Roses af Rosemary Mayer.
Værket ligner et venligt spøgelse, let, svævende og magisk, lavet til kun at eksistere i en kort tid, som en hemmelig skabning, der dukker op og forsvinder igen.
Vi starter med at gå på opdagelse i selve værket oppe i vores udstilling, hvor både børn og voksne kan hører historien bag Ghost, Roses og dets særlige univers. Bagefter laver vi vores egne uroer i lette materialer og blide farver.
Tag uroerne med hjem, hvor de kan hænge og bevæge sig i luften som små, mystiske farverige væsner, der leger med lyset og lader fantasien leve videre.
Workshoppen koster 50 kr. pr. barn. Voksne deltager gratis, når de ledsager et barn.
Billet kan købes på forhånd eller i døren på dagen (så længe der er plads).
Vil I ind og opleve hele udstillingen; The Story of Public Art bagefter, kræver det entrébillet, som kan købes i døren. Læs mere om udstillingen og se entrepriser her >
MAPS er et af verdens eneste museer, som er dedikeret til at udforske, formidle og debattere kunst i offentlige rum, både nationalt og internationalt.
Museet præsenterer banebrydende udstillinger med danske og internationale kunstnere, som viser, hvordan kunst kan udfordre, spejle og ændre den verden, vi lever i. MAPS giver mulighed for, at du kan opleve kunstprojekter, der tør tage nye veje og skaber uventede møder mellem mennesker og byrum – både i museumsbygningen og overalt i landet.
På museet kan du gå på opdagelse i tre etager med skiftende udstillinger, deltage i børneaktiviteter, omvisninger og andre arrangementer med kunsten som samlingspunkt og inspiration.
SE INFO OG ÅBNINGSTIDER >