Kom, spis og hyg dig til Sildens Dag i Hugo's Gård i Køge
Foto: Sven Levandowsky / pressefoto fra Lions Køge.
Lørdag 08. august 2026
kl. 12.00 - kl. 15.00
Køb billetter til kr. 195,- på nettet her.
Billetterne kan også købes i Hugo's Kælder og i Holte Vinlager.
Hugo's Kælder
Brogade 19
4600 Køge
Køb deltagelse >

Kom, spis og hyg dig til Sildens Dag i Hugo's Gård i Køge

Den 8. august 2026 er Lions Køge igen klar til den traditionelle fejring af Sildens Dag.

 

Arrangementet foregår i samarbejde mellem Lions Køge og Hugo's Kælder, og finder sted i den hyggelige Hugos Gård i Brogade, hvor gæsterne kan skylle de dejlige sild ned med snaps og velskænket fadøl.

 
Byens bedste sild
Som et rigtigt Sildens Dag-arrangement er der tale om en konkurrence mellem byens restauranter. De deltagende gæster stemmer om byens bedste sild ud fra både smag og komposition.

 
Senere kommer årets deltagere og hvilke lækre silde-serveringer, der serveres.

 

Hyggelige rammer i Hugo's Gård
Det er fjerde gang, at arrangementet afholdes i den hyggelige Hugo's Gård, hvor der i de hyggelige, historiske rammer vil være levende, velklingende musik – og formentlig også blive sunget en fællessang eller to – mens gæsterne nyder sild, øl og snaps.

 
Hvis vejret driller er der sørget for overdækning.

 
Billetter
Du kan købe billetter til kr. 195,- på nettet her > 
 
Billetterne kan også købes i Hugos Kælder, Brogade 19, Køge og i Holte Vinlager, Torvebyen 1, Køge.

 
Støtter et godt formål
Ud over at være et festligt arrangement for deltagerne, så støtter man samtidigt Lions Køges hjælpearbejde.

 

Som altid går overskudet af Lions Køges aktiviteter nemlig ubeskåret til Lions’ humanitære hjælpearbejde – fortrinsvis lokalt, men også nationalt og internationalt. Et hjælpearbejde, hvor der vel at mærke ikke bruges én eneste krone til administration.

 

 

OPLEVELSER DER GØR EN FORSKEL

Lions Køge skaber oplevelser, der samler mennesker – og samtidig gør en forskel.
LÆS MERE >

 

Lions Køge står bag flere af de tilbagevendende arrangementer, som mange borgere i Køge og omegn kender og glæder sig til år efter år.

 

Blandt de største begivenheder er Sildens Dag i Hugo's Gård, Sankt Hans på Køge Marina og det store antik- og kræmmermarked på Køge Torv, som hvert år markerer begyndelsen på Køge Festuge.

 

Bag arrangementerne står en gruppe frivillige, der bruger deres tid på at skabe oplevelser, som samler mennesker på tværs af generationer og samtidig støtter gode formål.

 

Når du deltager, er du med til at gøre en forskel
Overskuddet fra Lions Køges aktiviteter går ubeskåret til velgørende formål – primært i Køge Kommune, men også til nationale og internationale indsatser.

 

Lokalt støtter Lions blandt andet trængte familier, plejehjemsbeboere og borgere, der har brug for en ekstra håndsrækning.

 

Lions er en international humanitær organisation med medlemmer over hele verden. I Køge drives aktiviteterne af frivillige kræfter, og medlemmerne betaler selv for foreningens drift. Derfor går indtægterne fra arrangementerne direkte videre til hjælpearbejdet.

 

Se kommende arrangementer og aktiviteter herunder.

 

Lions Køge
4600 Køge

FLERE ARRANGEMENTER I Lions Køge: