Lær at tackle angst og depression – informationsmøde om nyt kursusforløb
Pressefoto fra Køge Kommune.
Torsdag 12. februar 2026
kl. 11.00 - kl. 12.00
Husk tilmelding – læs mere i teksten!
Herfølge Skole
Scheelsvej 2
4681 Herfølge

Lær at tackle angst og depression – informationsmøde om nyt kursusforløb

Symptomer på angst og depression kan være, at du over en længere periode føler dig nedtrykt eller trist til mode.

 

Nervøsitet, anspændthed og indre uro kan også være inde i billedet. Når du har det sådan, slås du ikke bare med symptomerne, men også de konsekvenser de har for dit liv - arbejdsmæssigt, socialt, psykisk og praktisk.
 
Formålet med kurset er at give inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv, selvom du har symptomer eller en diagnose på angst og/eller depression. Målet er, at du får en bedre hverdag med en højere livskvalitet, så det er dig - og ikke symptomerne, der styrer dit liv.
 
På kurset arbejdes der blandt andet med følgende emner:
– Håndtering af vanskelige følelser, fx bekymring og tristhed
– Forebyggelse af tilbagefald
– Bedre kommunikation
– Hjælp til selvhjælp
– Håndtering af psykiske/fysiske smerter og træthed
– Problemløsning
– Fysisk aktivitet og humør
– Tage tankerne til hjælp
– Afspænding og bedre søvn
– Træffe beslutninger
– Sætte sig mål og nå dem.

 

Frivillige instruktører med egen erfaring
Kurset ledes af to frivillige instruktører, der enten selv har angst og depression eller er pårørende. De er uddannede og godkendte til at lede kurset.
 
Tilmeld dig informationsmødet og få mere at vide om kurset og mød de frivillige instruktører.

Praktisk
Senest 9. februar 2026 til koordinator Lotte Ernst på telefon 23 65 51 92 eller på e-mail: tackle@koege.dk

 

Informationsmøde og kursus foregår på Herfølge Skole, Scheelsvej 2, 4681 Herfølge.

Kurset er for borgere der er bosat i Køge Kommune og 18+ år.

Kursusforløb
7 torsdage i ugerne 11-18 med pause i uge 14 – hver gang kl. 16.30-19.00.

 

Du kan læse mere om kurset på www.koege.dk/tackle og
www.laerattackle.dk

 

 

SUNDHEDSCENTER KØGE KOMMUNE TILBYDER EN BRED VIFTE AF HJÆLP TIL KOMMUNENS BORGERE

Sundhedscenter Køge Kommune er Køge Kommunes center for sundhedsrelateret hjælp til kommunens borgere.
LÆS MERE >

 

Sundhedscenteret tilbyder døgnophold efter endt hospitalsindlæggelse og socialt samvær, træning og aflastning på Daghjemmet.

 

Desuden har centret en bred vifte af kursusforløb i forbindelse med fx diabetes, KOL og smerter samt rygestop-kurser og netværksgrupper.

 

Hos Sundhedscenter Køge Kommune findes også faciliteter til visiteret træning samt en sygeplejeklinik og en åben rådgivning for alle borgere.

 

 

Sundhedscenter Køge Kommune
Rådhusstræde 10 C
4600 Køge
T: 56 67 67 67

FLERE ARRANGEMENTER I Sundhedscenter Køge Kommune: