kul kalender ikon HVID
Du kan også finde Kultur:Køges nyhedsbreve om alt hvad der sker i Køgeområdet på Facebook
Kom og vær med, når MAPS viser tre ikoniske kortfilm af de helt tidlige pionerer inden for Landart-genren.
Vi trækker historiske linjer tilbage til kunstnerne Robert Smithson, Nancy Holt og Judy Chicago, hvis værker står som symboler på kunstens indtræden i landskabet.
Filmene giver mulighed for at opleve værker, som ikke længere eksisterer, eller som ligger så afsides, at de sjældent ses i virkeligheden. Desuden viser filmene de processer, der ligger bag værkerne, og giver en forståelse af deres tilblivelse og kontekst.
Der vil være en kort introduktion til filmene. Vi afrunder aftenen med varm suppe og et glas vin i caféen.
Hver film er ca. 20 minutters varighed.
MAPS er et af verdens eneste museer, som er dedikeret til at udforske, formidle og debattere kunst i offentlige rum, både nationalt og internationalt.
Museet præsenterer banebrydende udstillinger med danske og internationale kunstnere, som viser, hvordan kunst kan udfordre, spejle og ændre den verden, vi lever i. MAPS giver mulighed for, at du kan opleve kunstprojekter, der tør tage nye veje og skaber uventede møder mellem mennesker og byrum – både i museumsbygningen og overalt i landet.
På museet kan du gå på opdagelse i tre etager med skiftende udstillinger, deltage i børneaktiviteter, omvisninger og andre arrangementer med kunsten som samlingspunkt og inspiration.
SE INFO OG ÅBNINGSTIDER >