Mød Dronning Margrethe II's tidligere privatchauffør på Lundekrog
Foto Søren Sørensen / pressefoto fra Landbomuseet Lundekrog.
Søndag 28. juni 2026
kl. 14.00
Landbomuseet Lundekrog
Ejbyvej 32
4623 Lille Skensved

Mød Dronning Margrethe II's tidligere privatchauffør på Lundekrog

Hvordan er det at tilbringe 22 år bag rattet for Danmarks kongehus?

 

Det kan du få et unikt indblik i søndag den 28. juni 2026, når Søren Sørensen gæster Landbomuseet Lundekrog med et personligt foredrag om livet som privatchauffør for H.M. Dronning Margrethe II og Prins Henrik.

 

Gennem mere end to årtier har Søren Sørensen kørt nogle af kongefamiliens mest ikoniske biler og været tæt på en lang række historiske begivenheder, herunder royale bryllupper, statsbesøg, nytårskure, ambassadørmodtagelser og andre store officielle arrangementer.

 

I foredraget deler han sine oplevelser og giver et sjældent indblik i den kongelige hverdag, de mange traditioner og den særlige etikette, der følger med livet bag kulisserne i kongehuset.

 

Besøg også museets udstillinger

I forbindelse med besøget kan gæsterne opleve Lundekrogs permanente udstilling samt årets særudstilling om begravelser for 100 år siden, som blandt andet viser historiske billeder, genstande og en hestetrukken ligvogn med tilhørende hesteudstyr.

 

Læs også om Landbomuseet Lundekrog her >
 
 

ARRANGERET AF Landbomuseet Lundekrog

Landbomuseet Lundekrog
Ejbyvej 32
4623 Lille Skensved
T: 56 82 00 54

FLERE ARRANGEMENTER I Landbomuseet Lundekrog:

KULTURNYT

koege midtby herreklub flytter ind paa vandvaerket kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Køge Midtby Herreklub flytter ind på Vandværket

Nu kommer der endnu mere liv i lokalerne på Vandværket: Køge ...

Få Kultur:Køges ugentlige nyhedbrev og bliv opdateret på alle de gode oplevelser i Køgeområdet