troels lund poulsen kommer til debatmoede om eu verden og arktis kulturnyt paa kultur koege
Pressefoto fra LOF Kursuscenter Øst.

Troels Lund Poulsen kommer til debatmøde om EU, Verden og Arktis

'Vi lever i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed' – LOF byder på gratis debatmøde i Køge om EU, Verden og Arktis.

 
Krige, klimaforandringer og stormagternes magtspil præger verden – og Danmark kan ikke stå udenfor.

 

Stort debatmøde på Teaterbygningen

Mandag den 25. august kl. 17.00-20.30 har LOF arrangeret et stort debatmøde i Teaterbygningen i Køge, hvor Danmarks forsvarsminister Troels Lund Poulsen sammen med sikkerhedseksperterne Jacob Kaarsbo og Amalie Theussen tager temperaturen på EU, Arktis og den globale situation.
 
– Vi lever i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor vi ikke længere kan tage fred og stabilitet for givet. Danmark og EU skal være klar til at tage ansvar – både i vores nærområde og i Arktis, siger Troels Lund Poulsen forud for mødet.

 

Leder af LOF Kursuscenter Øst i Køge, Bodil Sø, er glad for, at det er lykkedes at få Troels Lund Poulsen til Køge midt i en hektisk hverdag som forsvarsminister i en kaotisk verden.


Aftenen byder på tre oplæg med hver deres perspektiv på de udfordringer og muligheder, vi står overfor. Her vil deltagerne få indsigt i, hvordan Danmark navigerer i en verden præget af usikkerhed – og hvilken rolle Arktis spiller i det store geopolitiske billede.
 

Jacob Kaarsbo – tidligere Forsvarets Efterretningstjeneste
Udover Troels Lund Poulsen, der er Danmarks Forsvarsminister, Vicestatsminister og Venstres formand kommer også Jacob Kaarsbo, der har været 15 år i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

 

Jacob Kaarsbo har også været senioranalytiker i Tænketanken Europa fra 2022-2024, og kommenterer ofte i radio og tv om udenrigs- og sikkerhedspolitik.

 

Amelie Theussen fra Forsvarsakademiet

Og ikke mindst kommer også Amelie Theussen, der er lektor, ph.d. i Forsvarsakademiet, hvor hun arbejder i Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Institut for Strategi og Krigsstudier.
 
Amelie Theussen forsker i, hvordan den skiftende globale sikkerhedssituation påvirker Arktis, Østersøen og NATO, samt hvordan krig forandrer sig, og hvilke konsekvenser det har for politiske og juridiske normer vedrørende magtanvendelse.

 

Herunder undersøger hun nye konfliktformer som hybrid- og gråzonekonflikt og teknologier som droner og cyberdomænet og deres effekt på forståelsen af grænsen mellem krig og fred, samt hvilken rolle folkeretten spiller i at skabe resiliens overfor hybride trusler.

 

Gratis deltagelse, men husk tilmelding

Arrangementet foregår på teaterbygningen i Køge mandag 25. august 2025 kl. 17.00–20.30.

 

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig – læs mere og tilmeld dig her >

moelledag i oelsemagle blev en stor succes kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Kom indenfor i Ølsemagle Mølle på Dansk Mølledag

De fleste har set Ølsemagle Mølle på afstand, men søndag den 21. ...
koege midtby herreklub flytter ind paa vandvaerket kulturnyt paa kultur koege
KULTUR:NYT

Køge Midtby Herreklub flytter ind på Vandværket

Nu kommer der endnu mere liv i lokalerne på Vandværket: Køge ...
rekordmange deltagere til koege jernmand
KULTUR:NYT

Rekordmange deltagere til Køge Jernmand

Søndag den 14. juni bliver Køge centrum for en af årets største ...