Lørdag 30. maj 2026
kl. 10.00 - kl. 17.00
SE ALLE DATOER >
Køge Kunstforening
Togvognen / Vandværket
Søndre Alle 6
4600 Køge

Køge-maleriet Outdoor #9 – Erik Peitersen maler outdoor-kunst til Køge

Køge Kunstforening fejrer 80-års jubilæum med kunstneren Erik Peitersen og 'Et maleri til Køge' – og alle er inviteret med!

 

I 2026 fejrer Køge Kunstforening sit 80-års jubilæum, og det skal markeres med noget helt særligt: Et stort, fælles udendørs maleri skabt af den anerkendte kunstner Erik Peitersen.

 

Projektet, der lige nu bærer arbejdstitlen 'Folket ved vandet', er en hyldest til byen, dens historie og dens borgere – og alle er velkomne til at følge med og blive en del af processen.

 

Kunst i det offentlige rum
Erik Peitersen vil i løbet af to år besøge Køge tre gange om året i tre dage ad gangen for at male på det store 3 x 3 meter lærred, der opsættes i gården på det gamle vandværk, Søndre Alle 6.

 

Uanset vejr og vind vil kunstneren arbejde udendørs, så alle kan følge maleriets tilblivelse. I stedet for at skabe værket i atelierets afskærmning bringes processen ud i byen, hvor den bliver en levende del af det offentlige rum.

 

Kom og vær med!
Det første besøg af Erik Peitersen finder sted i den 28., 29. og 30. maj 2026, og der vil komme flere maledage i løbet af eftersommeren – nemlig 12. -14. august  – og igen i efteråret. I 2027 fortsætter projektet med yderligere tre maledage.

 

 

SPÆNDENDE UDSTILLINGER I KØGE CENTRUM

Køge Kunstforening arrangerer udstillinger og kunstture og står bag Køge Kunsthåndværkermarked, Kunst under Træet samt Køge Kunstrute.
LÆS MERE >

 

I lokaler i Køge centrum holder Køge Kunstforening løbende udstillinger med primært udenbys kunstnere, og i løbet af året arrangerer vi mange spændende udflugter til kunstoplevelser i både ind- og udland.
 
To gange om året præsenterer vi kunst og kunsthåndværk lige til at tage med hjem. Det sker om sommeren på ‘Køge Kunsthåndværkermarked’ og ved juletid i pop up-galleriet ‘Kunst under Træet’.

 

Hvert år i pinsen arrangerer Køge Kunstforening desuden Køge Kunstrute med besøg hos et stort antal lokale kunstnere.

 

Foreningen baserer sig udelukkende på frivillige kræfter i form af en meget aktiv bestyrelse samt et stot antal medlemmer der bidrager med deres arbejde som vagter på udstillingerne.
 
Køge Kunstforening har de seneste år fungeret som en mobil forening med pop up-gallerier forskellige steder i byen, men arbejder nu på at skabe et fast sted for foreningens udstillinger på det gamle vandværk på Søndre Alle i Køge.
 
Formand Gitte Dyrløv
T: 22 30 03 43

SEND MAIL >

 

Køge Kunstforening
Togvognen / Vandværket
Søndre Alle 6
4600 Køge

FLERE ARRANGEMENTER I Køge Kunstforening: